01.05.2024
Det mobile borgmesterkontor rykker til Ugelbølle
Det mobile borgmesterkontor rykker til Ugelbølle tirsdag den 7. maj. Her venter bl.a. åbent kontor på friskolen, walk and talk og dialog med en lokal ejendomsmægler.
Når borgmesteren flytter sit kontor ud til forskellige lokalområder i kommunen, planlægger vi dagen som en kombination af for eksempel virksomhedsbesøg, dialog med lokale repræsentanter, åbent kontor på et centralt sted i byen og såkaldte walk and talks, som er uformelle gåture rundt i området til centrale interessepunkter.
Som udgangspunkt, når det mobile borgmesterkontor besøger et lokalområde, er der offentlig adgang til mobilt kontor samt walk and talk. De øvrige programpunkter er forbeholdt virksomheden selv samt Borgmesteren.
Pressen er velkommen på virksomhedsbesøg og institutionsbesøg, og opfordres til at melde sin ankomst af hensyn til praktikken.
Borgmester Michael Stegger Jensen rykker sit kontor til Ugelbølle tirsdag den 7. maj 2024.
Kom og mød Borgmesteren og få en dialog om det, der optager dig.
Dagens program byder på:
Kl. 08.00-09.30: Virksomhedsbesøg hos TrendyLiving.
Kl. 10.00-12.00: Åbent kontor hos Ugelbølle Friskole, Langkær 2, Ugelbølle, 8410 Rønde. Lokale: Idrætssalen.
Kl. 13.00-13.45: Besøg vedr. tilflytning til Ugelbølle.
Kl. 14.00-14.45: Besøg vedr. "Det gode landsbyliv" - et samarbejde mellem Ugelbølle Distriktsråd, forsamlingshus og parklaug.
Kl. 15.00-16.30: Åbent kontor hos Ugelbølle Friskole, Langkær 2, Ugelbølle, 8410 Rønde. Lokale: Idrætssalen.
Kl. 16.30 - 17.45: Walk and talk. Start: Ugelbølle Friskole.
Walk and Talk er uformelle gåture for borgere, Borgmester og Byrådsmedlemmer i Syddjurs Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.
Det næste besøg i rækken er den 4. juni i Kolind.
Besøg i 2024:
23. januar: Vrinners
20. februar: Balle
19. marts: Følle
16. april: Knebel
7. maj: Ugelbølle
4. juni: Kolind
20. august: Mørke
17. september: Nimtofte
8. oktober: Pindstrup
26. november: Thorsager
10. december: Ryomgård
Ret til ændringer forbeholdes.